» PRODUKTER OG YDELSER » Teknologi  
  Print   Abonn�r med RSS   RSS     Kontakt
 

 

 
Project health check

Halter dit udviklingsprojekt? Projektet skrider ikke frem efter planen – det halter og synes ikke at trives – hvad nu? Problemstillingen er velkendt i alle virksomheder og organisationer, og stort set alle udviklingsprojekter vil på et eller andet tidspunkt støde på problemer.

Ofte mangler projektledelsen ganske enkelt erfaring, eller der er valgt en uhensigtsmæssig projektmodel. Men problemerne kan også skyldes, at samarbejdet eller forventningerne ikke på forhånd er tilstrækkeligt afstemt projektmedlemmerne imellem – alternativt mellem projekt og den overordnede ledelse af virksomheden eller kunden.

 
For at hjælpe virksomhederne med at navigere i det risikofyldte farvand har CSI udviklet Project Health Check. Konceptet bygger på mange års praktisk erfaring med projektarbejde, der har vist os, at uanset størrelse eller årsag kan stort set alle problemer enten forebygges eller løses, hvis projektledelsen udviser lederskab og rettidig omhu.
 
Vi har med Project Health Check identificeret fire faldgrupper, der beskriver de vigtigste udfordringer, virksomheden står overfor, når en effektiv gennemførelse af projekter skal sikres:
 
Teknologi – det er afgørende, at virksomhedens medarbejdere behersker de teknologier, der skal anvendes i det planlagte projekt. Er det ikke tilfældet, er der meget stor sandsynlighed for, at teknologien ender med at blive et forsinkende element i projektets gennemførelse.
 
Processer – når ressourcer, tid og funktionalitetsudvikling for alvor er under pres, er det vigtigt, at der på forhånd er aftalt og fastlagt en række processer. Mangel på struktur og aftaler kan vise sig at være fatalt for et givent projekt, der med stor sikkerhed vil møde voldsomme problemer undervejs – særligt i situationer, hvor samarbejdet involverer flere parter.

Psykologi – et projekt er fuldstændig afhængig af et velfungerende projektteam, som internt er defineret med klare roller og aftaler. Samarbejdet mellem team og projektleder er vital, og det er samtidig yderst vigtigt, at forventningerne hos den daglige ledelse løbende afstemmes i forhold til projektets udvikling og status.
 
Fysiologi – et projekts succes er afhængig af samarbejdet mellem og organiseringen af mange forskellige ressourcer både menneskelige, maskinelle og økonomiske. Ofte vil eksterne ydelser og viden også være nødvendige, og det øger risikoen for, at projektet fra eksternt hold bliver påtvunget ændrede mål, krav og forudsætninger. Resultatet kan i disse tilfælde blive, at projektet strander.

 
Printvenlig Tilbage