CSI er til for alle virksomheder, innovatører, iværksættere og forskere, der vil være på forkant med udviklingen inden for software.
Vi skaber vækst gennem viden. Vores medarbejdere er hentet blandt de førende eksperter på deres respektive fagområder, og i fællesskab er det vores klare målsætning at hæve kompetenceniveauet i landets virksomheder.
Vi giver hjælp til selvhjælp. Med rådgivning, uddannelse og sparring om alle områder inden for informations- og kommunikationsteknologi, og vores mange faciliteter giver mulighed for hands-on oplevelser med den nyeste teknologi.
Vi bygger bro mellem forskning og erhverv. Gennem vores nationale og internationale netværk tiltrækker vi eksperter til forelæsninger og debat - på den måde skaber vi et inspirerende samlingspunkt og gør, at den nyeste viden bliver anvendelig og tilgængelig for de syddanske virksomheder. |